|
Sæbeboble teori - Hvordan virker sæbebobler?
Hvordan virker sæbebobler?
Indrømmet: Det kan virke mærkeligt. Hvordan kan en - hvad der kan virke tilfældig - blanding lave store, runde og fantastiske sæbebobler? Det er også mærkeligt, og den præcise forklaring er også ret teknisk!
Svaret er kort sagt overfladespænding. Lad os starte med at kigge på hvordan Wikipedia klarer opgaven med at beskrive det:
Overfladespænding er en egenskab ved væsker, der kommer til udtryk i overfladen. Væskens molekyler i overfladen tiltrækker hinanden, hvilket skaber sammenhængskraft.
Det er en nørdet omgang! For at forklare det på et mere simpelt niveau: Alle væsker har noget som hedder en overfladespænding. Overfladespænding betyder kort sagt: Hvor god en væske er til at holde andet væk. Et godt eksempel på denne overfladespænding er når en mønt kan flyde på vand.
Vand har en meget god evne til at holde andre ting væk, hvilket også er grunden til at nogle mønter kan flyde og nogle dyr faktisk kan gå på vand. Netop pga. denne evne, kan vand i sig selv ikke lave sæbebobler, da der skal luft ind i sæbeboblen. Derfor bruger man sæbe, som nedsætter denne overfladespænding. Det gør at der er mulighed for at komme luft ind i blandingen, og du kan lave en sæbeboble.
Svaret på spørgsmålet er derfor klart: Man laver en blanding som har en bestemt overfladespændning (evne til at holde andre ting væk), hvilket gør at man lige netop kan lave en rund boble som ikke springer.
Hvorfor er sæbebobler runde?
Sæbebobler er runde eftersom sæbeboblen prøver at fylde mindst muligt (mindst volumen). Hvis du tænker over det, så er den mindste form noget kan have er en rund kugle. En firkantet kasse vil fylde mere, en trekantet kasse ville fylde mere, en stang ville fylde mere osv. Da sæbeboblen netop prøver at fylde mindst muligt - så bliver det en kugleform.
Spørgsmålet er så: Hvorfor vil sæbeboblen fylde mindst muligt?
Det skyldes overfladespændingen, som netop betød evnen til at holde andet væk. Den virker på en sådan måde at den prøver at få boblen til at blive mindre. Det gør at den bliver rund i stedet for firkantet, trekantet eller andet!
Sjove små facts...
Vidste du at en sæbeboble hinde er 1000 gange tyndere end et stykke papir?
|